Papir

Akvarellens udtryk bygger på de tre ting, papir vand og farve. Men der er store forskelle på, hvordan det bruges, og store forskelle på, hvilket papir det bruges på. De forskellige papirer reagerer ikke ens på de samme mængder af vand og reagerer tilmed forskelligt på de respektive farvers pigmenter. Men der må man selv prøve sig frem. Der findes ikke noget færdigstrikket skema. Vigtigt er det, at vælge et absolut kvalitetspapir.
Papiret er lysbæreren og derfor næsten det vigtigste i akvarelmalingen.

Der findes forskellige typer papir til akvarel.

Rough:Har en ru/nupret overflade med meget lidt gelatinelimning. Det er derfor noget sugende og "buler" meget op når det bliver vådt. Det er ikke så nemt at arbejde med. Det kan til gengæld give akvarellen et meget spændende udtryk, ikke mindst i den moderne teknik
Fin:Har mindre struktur i overfladen. Det er et koldpresset papir med en noget mere gelatinelimet overflade der gør det meget nemmere at arbejde med. Farven glider nemmere på det og kan tilmed, i en vis udstrækning vaskes af igen
Glat:Bruges mest i botanisk maleri

Varmpresset- og håndlavet papir er med meget lidt, eller helt uden gelatinelimning. Det har derfor en stærkt sugende overflade som nærmest kan sammenlignes med gammeldags trækpapir.

Papir bør kun købes i anerkendte kvalitetsmærker og ikke mindre end 300/gr. Papir kan fås fra 185 og helt op til 640 gr. Køb ikke såkaldt studiepapir/akademipapir, heller ikke selv om det er 300 gr. Nogen papirer kan fås i både ekstra hvidt og i naturhvidt.

Jeg kan anbefale de 5 jeg her nævner. Det er papirer jeg kender og har gennemprøvet og derfor kan stå inde for. Det er alle kvalitetspapirer med hver deres force og hver af dem har en, omend beskeden, ulempe. Ingen er jo som bekendt fuldkommen ;-)

  1. Arches fra CANSON fordeler sig meget smukt, og har store værdier i de lyse klange, det kan bære rigtig mange laseringer, det tegner skarpt, men jeg synes ikke det kan komme helt ned i de mørke toner. Det er mere sugende end de øvrige papirer jeg her omtaler også i den fine grain. (Grain er benævelsen for akvarelpapirets struktur).
  2. Fabriano artistico kan til gengæld komme ned i de mørke toner, det tegner også skarpt, men det kan ikke tage så mange laseringer, så grumser det.
  3. Saunders Waterford er også en fint papir. De mørke toner kan det dog ikke nå helt ned i, og det "buler voldsomt op" når det bliver vådt selvom det har været fugtet og er spændt op. Det trækker sig selvfølgelig sammen igen.
  4. Moulin du Roy fra CANSON er et virkelig godt papir som jeg absolut kan anbefale. Det fordeler godt, det tegner skarpt og det spiller lige fint i de lyse toner som i de mørke klange. Det kan tåle rigtig mange laseringer uden at blive grumset. Det fås i både ru, fin og glat. På den fine type kan man nærmest "flytte farven" med penslen. Det er en forrygende fordel når man maler klassisk. Normalt kan der malers på begge sider af papiret. Dette papirs begside egner sig ikke så godt til Gerlesborgteknik.
  5. Fontenay fra CANSON er et fint papir der opfylder de fleste krav. Det har dog en væsentlig ulempe, nemlig at har det været lagt helt under vand inden opspænding, så bliver farven "spættet" når den bliver lagt på. Det kan kun tåle vand på bagsiden før opspænding. Men så fungerer det til gengæld også fint.

Jeg hører ofte, at nogen kursister siger: "jeg bruger CANSON", men CANSON er et firmanavn, og de laver mange forskellige papirer, som man kan se af ovenstående. Alle fabrikater har et såkaldt studiepapir, CANSON har f.eks. MONTVAL. Jeg kan absolut ikke anbefale disse studiekvaliteter, heller ikke selvom det er 300 gr.

Papir kan købes i ark, ruller eller blokke. Blokke bør kun købes rundtomlimede, d.v.s. limet på alle 4 sider. Hvis papiret kun er limet i en side, er der intet til at holde på det, når det bliver vådt, og de løse ender bukker op. Det er en meget uhensigtsmæssig måde at arbejde på, og man bør give sig selv de bedst mulige arbejdsbetingelser. Brug topkvalites-materialer og indret arbejdspladsen, så man sidder godt og har arbejdsredskaberne hensigtsmæssigt placeret.

Man kan godt male direkte på sit papir uden opspænding, det gør man jo f.eks. på blokke, dog fungerer alt papir bedst efter at have været fugtet og spændt op. Man kan sammenligne det med den forskel, der er mellem en tør kluds evne til at suge fugt til sig og en våd hårdt opvredet klud, som langt bedre suger og fordeler fugten.

Når man fugter sit papir for at spænde det op, skal man sørge for, at det bliver jævnt fugtet over det hele, ellers vil overfladen blive ujævn, og farven vil lægge sig som små søer i de hulninger, der dannes. Det må heller ikke være alt for vådt, når man sætter klisterbåndet på, det skal være lige tilpas så tørt, at det ser mat ud når man holder det hen mod lyset.  Sørg for, at klisterbåndet er topkvalitet og syrefrit, hvad enten der bruges papirklisterbånd eller malertape. Papirklisterbåndet (som i "gamle dage" blev anset for værende det eneste korrekte) har den ulempe, at akvarellen efter endt arbejde skal skæres af. (der er dog nogen fiduser til at rive papiret, men dem kan jeg ikke anbefale, det kan gå grueligt galt, og man kan ødelægge en ellers god akvarel).

Der er flere måder at fugte det på. Man kan gøre det vådt på bagsiden, lade det suge og så sætte klisterbåndet på når det er lige tilpas tørt. Man kan lægge det helt under vand, lade det dryppe af og sætte klisterbåndet på, når det er lige tilpas tørt. Bedst er det at gøre det nogle timer inden, der skal males på det. Det kan også ”vådes” under maleprocessen. Der er mange måder at gøre det på. Det jeg synes fungerer bedst, er at gøre det meget vådt på bagsiden, og lade det suge godt før det spændes op.

Til det brug er et tegnebræt af tyndt krydsfiner (Plywood) absolut det bedste. Købes i trælasthandelen. Det kan købes vandfast, men da det ofte viser sig, ikke at være helt vandfast, kan jeg anbefale, at man lakerer det. Der er også andre muligheder, masonit eller pap - det sidste vil dog slå sig når det bliver vådt. En mulighed er også akryl. På akrylpladen kan tapen dog have svært ved at hæfte fast.

Ane Grete Aagaard

Til forsiden