Akvarelpigmenternes egenskaber
I modsætning til andre malemedier er pigmenterne i akvarel opløst i vand. Det betyder, at der er visse hensyn at tage. Pigmenterne sejler/svømmer rundt i vandet og tørrer op på forskellig vis. De lægger sig stille og tørrer op i enten  kanten (kantbider) eller de finder sammen i små tuer og tørrer op der (ophober) eller der er farver hvor de flyder jævnt, og tørrer op der.
Det betyder rigtig meget for akvarelmaleriet at have en viden omkring dette. De urolige pigmenter kan der være brug for visse steder, og andre steder er de en katastrofe. F.eks. når der males blomsterkronblade, kan man få en fin smuk kant forærende ved at bruge en kantbider. Eller der er måske brug for en farve der flyder jævnt, en smuk sommerhimmel, f.eks. .....   så går det altså ikke at vælge en ophober eller ansamler. Derfor er det en god ting, at sætte sig ind i hvad akvarelfarvens pigmenter betyder for vores maleri, og hvor vi kan gøre brug af det. Dels for at opnå en smukkere akvarel og dels for at undgå at arbejdet med akvarellen til tider opfører sig besynderligt uden man kan forstå hvorfor :-)

Farvernes pigmentnumre
Nedenstående skema viser de hyppigst anvendte farvers karakteristika, dvs. om en farves pigemet er en ansamler, kantbider osv
. Her er også anført farvernes pigmentnumre. Det er en international standard, som langt hen ad vejen er vejledende for, hvad der er i tuberne. Fabrikanterne bruger ofte deres egne navne på tuberne, derfor bør man se på pigmentnumret før man køber en farve. Primært for at sikre sig, at det er den farve man skal bruge, men også for at sikre sig, at man ikke køber en farve man allerede har. For at tage et eks.: Winsorblå - Oudt Hollandsk  blå er samme farve - køber man så også en Phthaloblå, ja, så har man allerede 3 ens blå farver.
Numrene består af et stort P for pigment efterfulgt af forbogstavet på farvens navn på engelsk. 2 farver har et ekstra bogstav, nemlig sort og brun for ikke at forveksle dem – de hedder hhv. Pbr og Pbk. Pigmentnumrene er anført på tuben, eller på farvebrikkens indpakning. Vær også opmærksom på, at der ikke efter pigmentnummeret står PW4 eller PW6, så er der blandet hvidt i, og de rene farver i farvecirklen skal  absolut ikke være blandet med hvidt, farven mælker og gør farveblanding helt umulig.
Vær også opmærksom på om der står Hue eller Tone efter farvenavnet, så er det et erstatningspigment, altså ikke det pigment som navnet på tuben antyder.

Farvens gennemskinnelighed
Farvens pigmentnummer
Farvenavn
Farvens pigmentegenskaber kantbider, ophober, ansamlende o.s.v.
Fortæller om hvor farven gør sig specielt godt eller har andre egenskaber/ulemper
Opaque
PY35
Cadmiumgul og cadmium citron

optræder som "skilt sauce" ved blanding med visse farver
Transparent
PY42
PY43 (er en anelse mere opak)
Yellow okker Jævnt fordelende Solskin
Transparent
PBr7 + PY43
Raw sienna Jævnt fordelende med en svag tendens til "uro"
Effekter slat - giver et smukt lys i landskab og blomstermaleri
Semitransparent Pbr7 og Py42
Raw umbra Moderat ansamlende - tung og urolig
Naturmaleri
Semitransparent PR101+Pbr7+PY42
Brændt umbra Moderat ophobende Naturmaleri
Transparent
PR101 Brændt sienna Transparent kantbider-flyder jævnt og smukt
Uundværlig blandingsfarve, slat - rind, god til tegltage bl.a.
Transparent
PW6+PY53+PBr24 Neapelgul Blandingsfarve(derfor er der hvidt i) bruges ikke så meget i akvarel
Giver fint lys i glas
Semiopaque PR101 Sepia Kantbider/ophober. Tørrer hurtigt ind på paletten og granulerer.
Meget farvestærk
Opaque PBk6+PBk9 Mars black Tung granulerende
Opaque PBk6+PV19 Neutral tint Transparent kantbider abstrakt maleri – brug den ikke til at mørkne en farve med
Semiopaque PBk6+PB15 Paynes Grå Kantbider brug den ikke til at mørkne en farve med
Semiopaque PV19 + PB15 + PBk6 Indigo Kantbider W&N er alt for blå. Vælg et andet mærke
Transparent PB27 Antwerp blue Transparent kantbider Farvesvag – giver fint lys i sten, glas og lignende
Semiopaque PB29 French ultramarin Meget tung ophober Pas på med større flader, til himmel og hav. Den er ekstremt granulerende
Semiopaque
PB28 Cobolt blå
Jævnt fordelende

Transparent PY150+PO48 New gamboge Kantbider God blandingsfarve, sol, blomster – løv på træer og buske ... fin til glas
Transparent PR83 Alizarin Moderart kantbider God blandingsfarve – virkningsfuld - blomster
Semitransparent
PR206 Brown madder Kantbider God blandingsfarve
Opaque
PR108 Cadmium red Opak - moderat ophober samt noget moderat kantbider
Ligesom alle cadmiumfarverne, opak og meget farvestærk
Semitransparent PV23 Dioxazineviolet Kantbider Supergod blandingsfarve i naturmaleri
Transparent PB27 Preusser Kantbider/urolig God blandingsfarve – god til glas
Transparent PB15 Phthalo blå Kantbider ekstremt stærk, eksplosiv God til spil og reflekser i glas
Transparent PG18 eller PG7
Viridian
Flyder jævnt/kantbider God blandingsfarve – god til glas - god til lavering
Semitransparent PB35 Cølinblå ophober - farvesvag Smuk, men ingen god blandingsfarve.
Transparent PR206+PV19+PY150 Quinacridone gold Kantbider Virkelig effektfuld Lysende effekter, god blandingsfarve, men gør sig også godt alene
Transparent PR122 Quinacridone magenta Stærk kantbider God blandingsfarve
Transparent PY150 Transparent yellow En meget stærk kantbider
Fin til solskin i landskabsmaleri. God blandingsfarve
Semiopaque
PR133
Potters Pink Meget stærk ophober – Meget stærkt granulerende – god blandingsfarve
Transparent Pbk31 Peylene grøn Meget stor spændvidde - lidt urolig
God blandingsfarve - god i stilleben og abstrakt maleri
Semiopaque PR101+PBk6
Van dycke
Flyder jævnt
Virkelig god blandingtfarve til grønne farver
 
Til roserne er netop en kantbider god. Den siver ud
og danner en fin kant som giver rosen et florlet udseende.
At vide noget om pigmenternes egenskaber, giver
en smukkere akvarel, og man får en masse forærende.
 
Til trækronerne er der brugt en farve der flyder jævnt.
Det samme gælder træernes spejling i vandet.
En kantbider ville danne en uønsket kant. Derimod er
en kantbider ønsket til stenene på bredden. Til himlen
ville en ophober danne en granuleret himmel, så her er
der brug for en farve der flyder jævnt. Det er netop
manglen på kendskab til disse ting, der kan få en
ukyndig til at opgive akvarellen.
 
Mange af jordfarverne bygger på jordfarvepigmentet Pbr7

Der er flest fordele ved tubefarverne, idet de kan bruges til både den klassiske og den moderne/nordiske teknik. De bør dog aldrig sættes i de små skåle som er beregnet til halv-brik-farver. Tubefarvernes indhold af bindemidler og fyldstoffer er meget flygtigt, og derfor forringes brillians og elasticitet betydeligt når de tørrer ind på paletten.(værst er det for jordfarvernes vedkommende). De bør kun sættes i den mængde man inden for en overskuelig tid skal bruge, og sæt dem i mindst hel-brik-skåle, eller endnu bedre i en dertil indrettet palet hvor skålende er skrå, så er der dobbelt gevinst. Det er nemmere at få farve i penslerne, og det skåner spidsen på de dyre pensler.

I øvrigt kan jeg anbefale, at man som begynder starter med at anskaffe sig de 2x3 grundfarver, d.v.s. de 3 kolde og de 3 varme, (rød, gul og blå) og erfarer hvad der kommer ud af at blande dem indbyrdes og på tværs, før man fristes til at kaste sig ud i det store udbud af akvarelfarver der findes på markedet. (Hvoraf de tre fjerdedele er komplet overflødige ;-). Det kan ellers nemt blive for uoverskueligt og man lærer aldrig at kende eller at blande sine farver.


            
Farveteori (meget forenklet)
Vi har de 2 grupper à 3 grundfarver, hhv. rød, gul og blå. Med dem kan vi blande os frem til alle farver i spektret. I farvetrekanten til venstre har vi gruppen af kolde farver og til højre de varme. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke farveblandinger vi opnår med blandinger indenfor, eller på tværs af disse to grupper.
Hvis man blander to af farverne i farvetrekanten, får man komplementærfarven til den tredje.  Altså
gul + rød = orange, som er komplementærfarven til blå.
Gul + blå = grøn som er komplementærfarven til rød
Blå + rød = violet, som er komplementærfarven til gul

Farverme er inddelt i 3 kategorier, nemlig:

Primærfarver= de farver man ikke kan blande sig til
Sekundærfarver= 2 primærfarve blandet
Tertiærfarver= 2 tertiærfarver blandet

Når pilen i farvecirklen drejes, vil den hele tiden pege på 2 komplementære farver. Hvis man lægger en ligesidet trekant ind i farvecirklen, vil spidserne pege på 3 farver, der, ligesom i musikken, kaldes for 3-klange. Disse 3-klange opfattes af hjernen som harmoniske.  Når trekanten drejes, vil spidserne hele tiden ramme 3 farver, der opfattes som harmoniske.


Visse farver er mere dominerende end andre, og de skal derfor anvendes på tilsvarende mindre arealer for at billedet skal virke harmonisk.

Primær- og sekundærfarvernes harmoniske

kvantitetscirkel 



Prøv evt. at inddele en farvetrekant som vist, med hhv. rød, gul og blå i hvert hjørne og bland så som vist i trekanten.Sekundærfarverne, grøn, violet og orange får man ved at blande hhv. gul+blå – gul+rød og blå+rød. Tertiærfarverne fremkommer ved at blande sekundærfarverne på samme måde. Prøv til sidst at finde sort ved at blande de 3 primærfarver. Det er en god ”farveøvelse”.

Farvede genstande, herunder pigmenterne i vores fiktive farvecirkel, reflekterer dele af lysets spektrum (dette spektrum indeholder alle farver). Typisk vil et pigment i vores farvecirkel reflektere lys fra den del af spektret som kendetegner farven, og en del af spektret fra nabofarverne, samt en meget lille del af samtlige andre farver. I denne sammenhæng behøver vi kun at interessere os for den del af spektret med selve farven og nabofarverne, da resten er for lidt til at det spiller nogen rolle for os.  

Eksempel: Cadmium-rød reflekterer sin egen farve, altså meget rød, en god portion orange, men kun en lille portion violet, fordi den jo ligger for langt væk fra den violette på farvecirklen til at kunne reflektere ret meget violet. En Magentarød vil ligeledes reflektere meget rødt, og en god portion violet, fordi den jo ligger tæt på den Violette, men selvfølgelig kun meget lidt orange. Så hvis vi skal bruge en Violet, så kan vi på forhånd beregne, at vi skal bruge den Magentarøde.
Med den viden kan vi så også på forhånd beregne, at vi får nogle halvmatte violette toner hvis vi bruger blandingen Cadmiumrød/blå, fordi den Cadmiumrøde ikke reflekterer tilstrækkeligt med violet. 
Har vi derimod brugt en cadmiumrød/cadmiumgul for at opnå en orange, ja, så kan vi på forhånd regne ud, at vi får en smuk klar orange.  

Derfor, når man blander en farve, tænk så på, hvor på farvecirklen de farver, du skal bruge, befinder sig. Det er en hjælp til at forstå farveblanding hvis man på tænkeplan gennemgår hvad det er, der foregår i pigmentblandingen – hvilket lys der opsluges, hvilket der reflekteres. 

FORDI: Når man blander farver, opstår der jo ikke en ny farve. Der opstår fx ikke en violet når vi har blandet rød og blå. At vi ser Violet nu, og ikke inden blandingen, har noget at gøre med lyset. Pigmenterne opsluger nemlig hinanden i lyset, dvs. den røde opsluger den blå og den blå den røde, det er det der sker i farveblandingen og derfor er der nu kun det violette tilbage vi ser.
Selv om vi ikke længere kan se de farver vi har brugt til blandingen, det er opslugt af lyset, så er pigmenterne der stadig. Det betyder at man får et smukkere og mere harmonisk billede, når baggrunden og skyggerne i et billede er blandet af de farver, der er brugt til de øvrige effekter i billedet.  
Det gælder i det hele taget, når man begrænser sin palet og blander sig frem, så består billedet af de samme pigmenter, og man opnår et smukkere og mere harmonisk billede.

Når man starter sit billede op, bør man derfor vurdere motivet, og se hvilke farver man kan nøjes med, og så sætte paletten derefter. Ofte har man kun brug for 4-5 farver. Man kan i øvrigt male et helt billede med 2 komplementærfarver. Se eksemplerne længere nede i dokumentet.                      

Og så er der lige lidt selvmodsigelse😉:

Fordi når det gælder akvarel, er der dog også et lille ”men”: I akvarel skal der arbejdes hurtigt, og ikke mindst er der også pigmenternes øvrige egenskaber at tage højde for. Som måske allerede nævnt, opfører de respektive farvers pigmenter sig forskelligt når de opløses i vand, og det må man også indrette sit billede på. (Se pigmentskemaet længere nede i dokumentet). Og endnu et ”men”, i den moderne akvarelteknik bruger vi meget ofte farven direkte fra tuberne, så der må vi bruge de farver fabrikanterne har blandet for os. Der findes rigelige mængder af fancy farver på markedet, særligt fristende er de fra Daniel Smith. Dog vil jeg stadig sige, man også her skal begrænse sin palet. Farverne i et billede bør højst være 5 stykker, ellers opnår vi meget nemt en mudret og uharmonisk sag. Det er en fuldstændig vrangopfattelse, når man arbejder med farverne ved at indkøbe de før omtalte fancy farver i store mængder, og blande det hele sammen uden at vide tilstrækkeligt om farver og farveblanding, og helt uden at sætte sig ind i hvad de indeholder af pigmenter. Det er i øvrigt også en stor misforståelse at købe et stort udvalg af grønne farver  og ”pladre” det hele sammen, det får man kun et uharmonisk og dødt billede ud af.                                                                                           Lidt nyttig viden  

1.    En opak farve bliver ikke mørkere ved at smøre mere farve på, fordi lyset ikke kan trænge igennem. En transparent farve kan til gengæld blive mørkere ved flere lag. D.v.s. indtil der er så mange lag på, at lyset ikke længere kan trænge igennem 

2.    En skygge på en genstand bliver mørkere, uden at miste sin oprindelige farve, ved at blande den med farvens komplementærfarve. En farve mørknes ikke med en færdigkøbt sort eller grå, men med sin komplementærfarve.

 
Når der tales om en farveblanding med 2 eller 3 farver, så er det ikke 3 lige store dele der menes. F.eks. når man bruger tommelfingerreglen til skygger: ”egenfarven + komplementærfarven + blå”, så blander man de 3 farver, lidt efter lidt, til man kan se, at blandingen kommer tæt på den skygge, man vil gengive.  Når man blander farver, start så altid med den lyseste farve og bland lidt efter lidt den mørkere i. Når man blander farver sammen på paletten, giver det et andet resultat end hvis man blander ved brug af lasering. (lasering er en våd farve lagt oven på en allerede tør)



At få erfaring med/træning i at se hvad der skal bruges for at få den farve frem, man vil opnå, er så langt at foretrække.


Nogle gode ”fidus-blandinger”  ….  sådan nogle er jo altid gode at have, selvom jeg ikke er tilhænger af fiduser (Bemærk: De fordrer absolut kvalitetsfarver med super-rene pigmenter): 

Viridian + Quinacridone Magenta – kan give en meget smuk dyb violet, uden at blive grumset  

Viridian+Kraplak+Preusser – kan give både en smuk kold grå, og en dyb sort, og så kan den kan give en hel del meget fine nuancer, når den bliver blandet varieret 

Quinacridone Magenta+Raw Sienna+Ultramarin – kan give de sarteste smukke nuancer, brunt, lilla, porcelæns- og glasfarver m.m. – prøv selv 

Viridian + Diaxoazineviolet – kan give en meget dyb havblå uden at den bliver grumset 

Visse farver mørknes bedre med sin nære komplementærfarve end med den egentlige komplementærfarve. F.eks mørknes blå bedre med brændt sienna, end den egentlige komplementærfarve, som jo er orange.
(En farves nære komplementærfarve er den farve der ligger et skridt tættere på den i farvecirklen) 

Når vi taler om farver og farvelære, så er det vigtigt at skelne mellem de 2 ting, valør og kulør.  Kulør er de rene farver i farvecirklen, mens valør er en graduering mellem to farver. F.eks. valørstigningen mellem hvid og sort. Rosa som er en lysere valør af rød. Brunt som er en mørkere valør af orange, osv. 

Farvekomposition bygger på, hvordan de forskellige farver associeres til hinanden. Visse farver hører sammen, mens andre frastøder hinanden. Nogle farver opleves som nære andre som fjerne. Nogle – f.eks. Blå – kan opleves som både nær og fjern alt afhængig af hvor på billedet, den placeres. Den blå er også en farve, der kan opfattes både som kold og varm. En og samme farve kan opleves forskelligt afhængig af de forskellige faktorers påvirkning.

Når vi taler om farvekomposition, mener vi ligheder og forskelligheder mellem farver. Man kan sammenligne farvernes ligheder med musikkens toner. Man kan bygge skalaer, harmonier og akkorder. Forskellighederne kan sammenlignes med musikkens forskellige instrumenter. Disse forskelligheder kalder vi for kontraster.  

KONTRASTSKEMA (KORT FORKLARING PÅ KONTRASTER)

Egenkontrast  

Relaterer til farvernes beliggenhed på farvecirklen og er stærkest for de 3 primærfarver 

Lyshedskontrast  

Udtrykkes renest i gråtoneskalaen (sort-hvid) men optræder også mellem mættede farver – f.eks. gul/violet 

Kold/varmkontrast  

Er maksimal mell. Blågrøn/orange, der på cirklen ligger på en aksel vinkelret på gul/violet 

Komplementærkontrast   

Komplementærfarver har en tendens til at fremhæve og aktivere hinanden

Simultankontrast  

Et lyst område bliver lysere når det bliver omgivet af en mørkere farve, og et mørkt bliver mørkere ved at være omgivet af en lysere farve 

Kvalitetskontrast  

Kontrasten mellem de rene mættede farver og farver der er gjort lysere eller mørkere ved iblanding af hvidt, sort eller komplementærfarven

Kvantitetskontrast. 

Visse farver er mere dominerende end andre, og de skal derfor anvendes på tilsvarende mindre arealer for at billedet skal virke harmonisk. (Se kvantitetscirklen) 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det giver virkelig bonus i et billede at have sat sig ind i disse kontraster, og så have dem ”i baghovedet” når man maler.

Til forsiden